At bidrage til vækst og succes i andre virksomheder er meget meningsfuldt for mig. Jeg bruger mine mange års erfaring som bureaudirektør, kommunikationsrådgiver og bestyrelsesformand og -medlem i rådgivningen af andre virksomheder og organisationer, der har brug for mine kompetencer til at skabe en bedre forretning.
Jeg har mange års bestyrelseserfaring fra både private virksomheder og patientforeninger:
PPClinic A/S, Bestyrelsesleder
Jeg var bestyrelsesleder for den landsdækkende klinikkæde, der ydede psykiatrisk og psykologisk behandling fra januar 2021 til juni 2023, hvor PPclinic blev solgt til Aleris koncernen. Virksomheden havde en tocifret millionomsætning og fik en flot økonomisk vækst i perioden inden salget til Aleris. Jeg var med til at udvikle klinikkernes forretning, organisation og lønsomhed med fastholdelse af medarbejdernes høje kvalitet i arbejdet med patienterne.
Bestyrelsesmedlem Depressionsforeningen
Jeg var med i bestyrelsen fra 2022-2024 og drev arbejdet med den kommende 3-års strategi med fokus på at få flere penge til foreningen. Jeg fundraisede i mit netværk og fik en digital kampagne til 100.000 kr. Jeg bidrog aktivt med kommunikation og politisk interessevaretagelse.
INSPIRE THEM YOUNG, Chairwoman
Jeg ledede Albright Partners’ initiativ med at finde og honorere brobygning mellem Life Science-industrien og uddannelses- og forskningsfora fra 2019-2022.
EFFECTOR A/S, Bestyrelsesmedlem, 1999-2017, formand 2017-2019
Som ejerleder var jeg både direktør og bestyrelsesmedlem i mit eget bureau og stod for strategi, forretningsudvikling, branding, mer- og nysalg. Jeg varetog selv salget af min ejerandel og transition til ny adm. direktør fra 2017-2019.
MEDIA KØBENHAVN & COX, bestyrelsesmedlem, 2011-2015
Forretningsudvikling, nysalg og mersalg i to reklamebureauer, der var søsterselskaber til Effector. Da COX blev erklæret konkurs efter at have mistet sin største kunde og den adm. direktørs fratrædelse, forestod jeg konkurshåndteringen for selskabets norske ejer ift. medarbejdere, kunder m.v.
Har I brug for at udvikle jeres forretning eller forening, så kontakt mig for et samarbejde som bestyrelsmedlem, advisory board medlem eller som fast sparringspartner Kontakt mig og lad os se, hvordan jeg matcher jeres behov.

